Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vesterbro
Vesterbro er en funktionel bydel i København med 35.213 indbyggere (1. januar 2005). Tidligere var Vesterbro også en administrativ bydel, men fra 1. januar 2007 blev Vesterbro en del af den administrative bydel Vesterbro/Kongens Enghave. 

Vesterbro har i de seneste år, i takt med byfornyelsen, blandt nogen opnået status som et smart sted at bo. Efter at have haft et rygte som Københavns luder- og narkomankvarter, hvor kun de fattigste ville bo, er kvarteret det sidste årti i nogle områder blomstret op, dels grundet byfornyelsen, dels fordi de unge, som boede der for ti år siden (fordi det var det eneste sted de havde råd til at bo på SU), nu har fået arbejde, uddannelse og flere penge mellem hænderne. Modsat en tendens i resten af landets bykvarterer er der et stigende antal børnefamilier på Vesterbro. 

Der findes stadigvæk pornobutikker på det inderste stykke af Istedgade, og trods en ihærdig politiindsats er der stadig narkomaner på det inderste stykke af Istedgade, især omkring Mariakirken, og prostituerede især ved Halmtorvet og Skelbækgade. Ligeledes har der været problemer med hashklubber forskellige steder i bydelen.[1][2]

Sønder Boulevard
Sønder Boulevard er en 1,3 km lang gade på Vesterbro i København. Den ligger i forlængelse af Halmtorvet og fører ned til nu nedlagte Enghave Station, hvorefter den munder ud i Vesterfælledvej.  

Hvor gaden ligger i dag, lå 1847-1864 den inderste del af Danmarks første jernbane, Vestbanen. I 1864 omlagdes banen imidlertid til at gå over Frederiksberg og i 1911 til dens nuværende forløb på sydsiden af Ingerslevsgade.  

Gaden blev ifølge bogen Københavnske gadenavnes historie[1] anlagt i 1905. På Hother Waagensens Kort over Kjøbenhavn[2] fra 1886 kan den imidlertid sammen med Halmtorvet og Stampesgade genkendes under navnet Ny Stormgade. Det er dog uklart, om den vestlige ende da lå ved Dannebrogsgade eller Dybbølsgade, eller om den kunne følges helt ud til Enghave Station.  

Selve navnet Sønder Boulevard er givetvis tænkt som en pendant til Vester Boulevard, der i 1954 omdøbtes til H.C. Andersens Boulevard.  

I 1924 åbnede i nr. 79-81 biografen Boulevard-teatret. Den afløstes i 1965 af Københavns første egentlige Art Cinema, Peter Refn og Knud Hauges Camera, som eksisterede indtil 1974, hvor Refn overtog Grand Teatret.[3]   

Sønder Boulevard blev sammen med Halmtorvet totalrenoveret i perioden 1999-2003 og har i dag en række faciliteter mellem de to kørebaner, som eksempelvis boldbur og legeplads. Efter renoveringen fortrak de prostituerede fra Halmtorvet og Sønder Boulevard og har siden holdt til i Skelbækgade.

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sønder Boulevard

Noter

1) Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. ISBN 87-567-3200-7.

 2) Kort over Kjøbenhavn af Hother Waagensen. V. Thaning & Appels Forlag, 1886. Genoptryk Strandbergs Forlag 1975 og 1995. ISBN 87-7717-116-0.

 [3) En stolt tradition for kunstfilm i Danmark Morten Piil i Information 2002-03-15 (hentet 2017-01-08